POP-UP klinik 2024

Jeg har glædet mig sådan, til at dele denne nyhed med jer (men er samtidig også spændt og forventningsfuld, med en lille smule kriller i maven). De næste 3-4 måneder, er jeg at finde i min midlertidige POP-UP klinik!

Et super spændende projekt, der startede med renovering af ejendommen, hvor min faste klinik ligger, og endte ud i et fantastisk samarbejde med skønne mennesker. Energiarbejde på højt plan. 

Den ældre charmerende ejendom, hvor min faste klinik ligger, skal renoveres (igen), og denne gang skal der skiftes vandrør i hele ejendommen. Jeg måtte derfor i tænkeboks på en løsning, der kunne fungere både for alle jer, og for mig i hverdagen. Jeg startede med at visualisere nye muligheder, åbne op til universet, og naturligvis, aktivt handle ved at sprede budskabet i mit lille lokale netværk her i Valby. Der gik 2 dage! Så kom der en fantastisk mulighed, som landede virkelig godt i mit hjerte, love it!

HVOR LIGGER POP-UP KLINIKKEN?
Måske du allerede kender butikken “Bog & Mystik”. De er netop flyttet til et meget stort lejemål (det tidligere Punkt 1) på Valby Langgade 86C. Meget tæt på Spinderiets P-kælder hvis du er i bil, ca. 7 min. gang fra Valby Station og ca. 5 min. gang fra min faste klinik. Her lejer jeg et separat lokale inde i den store butik. Lokalet ligger adskilt og helt privat, men med praktisk indgang fra selve butikken. Det føles som den rigtige energi for mig lige nu. Samarbejdet med den flotte, inspirerende og spirituelle butik, og ikke mindst ejerne Lykke og Dennis, som er dejlige mennesker med hjertet på rette sted.

DET ER EN KÆMPE, OG LÆKKER, BUTIK. MEN JEG FINDER DIG NEMT!
POP-UP klinikken ligger i højre side af butikken. Der er ikke et decideret venterum, men der er en skøn grøn sofa og farverige lænestole rundt omkring i butikken, som du er meget velkommen til at benytte. Er du er i god tid, kan jeg varmt anbefale en rundtur i den lækre butik. Jeg kommer naturligvis ud og tager imod dig, når jeg er klar fra aftalen før dig, så du skal ikke “melde din ankomst”.

ADRESSE TIL SARA JORDELL POP-UP KLINIK: (Husk at gemme den)
Bog & Mystik, Valby Langgade 86C, 2500 Valby

Jamen altså… Men kan man forstille sig at klinikken bliver der permanent?
Det ER kun et midlertidigt samarbejde, indtil omkring juni måned (nærmere dato for afslutning af POP-UP klinikken følger i maj, når jeg har en endelig melding fra håndværker-teamet). Jeg er meget lykkelig for min lille klinik, med den gode energi, så jeg vender retur når der er dejlig Anti-stress ro igen. 

ALT DET PRAKTISKE
Din støtte betyder, som altid, meget for mig. Jeg glæder mig meget til at afprøve nye vinde, og til at få et inspirations-boost ud af forandringerne dette forår.

 Og det vil selvfølgelig betyde RIGTIG MEGET for mig, at få besøg af dig i de nye omgivelser. Spørg endelig hvis der er det mindste. Du kan fange mig på SMS: 61777819 eller blot besvare denne e-mail. Hvis det haster vedr. din booking, så skriv på SMS. (Afbud skal stadig ske online og senest 24 timer før).

Piist: Du er altid velkommen til at skrive med forespørgsler til en “akut-tid” hvis der ikke er noget ledigt online. Nogle gange kan jeg trylle, uden at kunne love noget. Men spørg endelig!