Bliv Energibehandler
– en rejse ind i dig selv, og et personligt kørekort til at skabe magi for andre!
Som Energibehandler arbejder du overordnet med sammenhænge imellem krop og sind. Du får en faglig, praktisk holistisk uddannelse med rigtig meget hands-on. Intuitivt vil du lære at tune ind i det personlige lag hos en klient, som føles rigtigt at arbejde med. Du lærer også: at arbejde med energier, skabe balance i kroppen via ansigtet, at balancere meridianer på hele kroppen, hvordan du mestrer de populære oxytocin stimulerende strygninger. Du får en holistisk viden om at behandle muskler og bindevæv på krop og i ansigt, samt lærer at give naturlige ansigtsløft – indefra og ud. I løbet af uddannelsen får du indsigt i, hvad energiberøring kan, og du vil opnå at mestre holistisk berøringskunst – magi, både at udføre og modtage.
Efter uddannelsen vil du mestre følgende redskaber og teknikker og de vil blive dine tro følgesvende, når du behandler dig selv og andre: Energetisk ansigtszoneterapi, naturligt ansigtsløft, bindevævsteknik, intuitivt arbejde med ansigtsmuskler, afbalancering af chakraer (ansigt/krop), healingsteknikker og healingspunkter, balancering af kroppens 14 energibaner, det tilhørende organstyrede muskelsystem og alle energimæssige faktorer, kinesisk 5-elements lære. Et fyldstgørende kort over følelsernes sammenhæng med kroppens energisystem, lymfedrænage af ansigt og nakke, oxytocinstimulering, læring om lymfesystemet, nervesystemet, hormonsystemet, kredsløbet og alle kropssystemers sammenhænge. Læren om energiarbejde og brug af intuition vil helt naturligt være med og fylde meget under hele uddannelsen.
Jeg påtænker at starte uddannelsen igen til foråret 2023, hvorefter forløbet varer 8-9 måneder med afsluttende eksamen. Skal du med? 😊🌸
Send en mail på: mail@sarajordell.dk for at få mere info.
Mere end ”bare” en uddannelse – du får også et personligt mentorforløb!
Helt unikt indeholder uddannelsen også et 1:1 mentorforløb, hvor vi sammen sikrer, at du får udlevet dit fulde potentiale under uddannelsen. Dette giver mulighed for mere individuel retning, personligt som fagligt. Meningen med Mentorsessionerne med mig er at guide dig til at virkeliggøre dine drømme, visioner, og integrere din Energibehandler- uddannelse i dit liv.
Hvad kan du bruge Energibehandler uddannelsen til? Fordi uddannelsen både er faglig bred og intuitiv, vil du kunne sammensætte den med rigtig meget forskelligt af det, du allerede kan, eller bruge den som ny bred base for at blive selvstændig Energibehandler. Måske er du allerede selvstændig, men mangler ny inspiration eller retning, eller er på en arbejdsplads med plads til udvikling. Uddannelsen er også et godt springbræt hvis du søger personlig udvikling og forandring.
Hvem kan blive Energibehandler: Alle kan som udgangspunkt tage uddannelsen. Det er en fordel (men ikke et krav) at du har kendskab til krop og sind fra anden uddannelse, eller at du allerede arbejder med mennesker, kroppen eller psyken.
EARLYBIRD PRIS kr. 42.000,- inkl. moms.
Normalpris kr. 47.500,-
Mulighed for delbetaling:
Første rate 4.000,- (sikrer din plads)
Derefter betales restbeløbet i 8 rater med månedlig betaling startende 1 måned før uddannelsesstart.
Spar yderligere 2.000,- ved betaling af hele uddannelsen ved tilmelding
BEMÆRK: Ved indbetaling af første rate er tilmelding bindende for betaling af hele uddannelsen.
BEMÆRK AT UDDANNELSEN HAR VÆRET SAT PÅ PAUSE UNDER CORONA, SÅ DERFOR STEMMER FOLDEREN DU DOWNLOADER NEDENFOR IKKE MHT. DATOER 😉 SKRIV TIL MIG HVIS DU ØNSKER DE PRAKTISKE DETALJER TILSENDT.
Kan du mærke et ja?
Så kontakt mig nu på mail@sarajordell.dk, uddannelsen har kun 4-6 unikke pladser, da det er vigtigt for mig, at give individuelt nærvær til alle deltagere. Jeg håber, at du handler på at sende din ansøgning, hvis du mærker en lyst til at komme med på uddannelsen. Praktisk information, tilmeldingsoplysninger og meget mere i folderen.