Om Energibehandling

Energibehandling på klinikken i Valby

Velkommen til :-) Jeg går meget op i at sprede god energi, så du føler dig tryg og velkommen i min hyggelige klinik i hjertet af Valby. Vi tager udgangspunkt i dig – hvor du er i dit liv lige nu, hvad du har brug for at hele op, give slip på, eller forandre.

Mit navn er Sara Jordell. Jeg er uddannet Body-Mind-Terapeut hos Body-Mind Academy, samt Healer fra Kosmos Healerskole, med bestået certifikat i 12 forskellige energibehandlings-former, samt en lang række af andre holistiske uddannelser. Disse uddannelser, er mit solide grundlag for min behandlingsform “Jordell Energibehandling med Coaching”
En individuel behandling, med fokus på at støtte kroppen der hvor den har behov for opmærksomhed og genopbygning.

Hvad er en Energibehandling?
Energibehandling er en tilførsel af energi til dig. Energien målrettes til den problematik vi snakker ind til at løse i din krop/psyke. Udover min viden om energi, bruger jeg også min viden om kroppens og psykens sammenhænge. Undervejs i Energibehandlingen modtager jeg nogengange billeder og beskeder, som vil være hjælpende og guidende for dig. Under Energibehandlingen benytter jeg også gode energi-redskaber som: blid og kærlig akupressur, meridianstrygninger, ansigtszoneterapi, healingspunkter, kranio-sakral terapi, og blid behandling af dit bindevæv (som rummer traumer, smerter og stresstilstande)

Hvordan opleves det at modtage Energibehandling?
Mange oplever Energibehandling som en dejlig form for afspænding, og mærker den blide berøring som dybdegående forandring.
Imens energien tilføres, kan krop og sind genoplades og genopbygges, og det giver indre ro. Ro til sindet, ro til at slippe tankermylder – mærke dig selv i kroppen, lige nu og her! Du kan opleve en dejlig meditativ stilhed, som kan minde om tilstanden mellem søvn og vågen. Meget afslappende og behageligt. Alle kan have gavn af Energibehandling, også som velvære og selvforkælelse.

Hvad kan Energibehandling bruges til?
Energibehandling har stor effekt på stress, traumer, depression, tristhed, sorg, vrede, skyldfølelse, angst, chok, ikke-gavnlig sensitivitet og andre følelsesmæssige og mentale ubalancer. Også stor effekt på kroniske smerter, mavesmerter, mavesår, hovedpine og migræne. Og alt det vi i dag kalder livsstilssygdomme, såsom: overvægt, overspisning, anoreksi, kræft (også godt efter et cancer forløb) og ved alle inflammation og betændelsestilstande i kroppen. Energibehandling har ligeledes god effekt på autoimmune sygdomme som fx. leddegigt, psoriasis, inflammatiorisk tarmbetændelse som Colitis Ulcerosa og Morbus Crohn. Du er velkommen til at skrive en mail til mig på mail@sarajordell.dk og spørge ind til mine erfaringer med hensyn til, om min behandlingsform kan hjælpe dig til bedring af netop din sygdom eller problematik. Jeg oplever ofte at mine klienter kan nedtrappe deres medicin, og dermed komme fri af gener fra mange bivirkninger.

Da jeg også er uddannet Holistisk kosmetolog og Sundhedskonsulent, kan du komme hele vejen rundt om dit helbred i mine behandlinger. Hvis du lider af hudsygdommen rosacea, akne, eksem eller allergi, kan Energibehandling også hjælpe dig på vej.

Hvad skal du være indstillet på ved et forløb?
Du skal være villig til at forandre dine vaner, fx kost, livsstil og kigge ind i dig selv. Du vil typisk få vejledning i selvbehandling som du skal regne med at afsætte tid til 5-15 min daglig. Det kan være afspændingsøvelser, vejrtrækningsøvelser, tryk på akupressurpunkter, eller visualiseringsøvelser. Du skal regne med at komme til behandling mindst 3 gange. Især hvis dit problem er fysisk.

Nyttig viden om nervesystemet og behandling med overførsel af energi
Healing og energiarbejde aktiverer kroppens parasympatiske nervesystem – som aktiverer kroppens egen naturlige helings-proces.

De to nervesystemer, der styrer kroppens funktioner er det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske er det nervesystem, der igangsættes af kroppen, når en truende situation nærmer sig. Det forbereder kroppen på enten at kæmpe, eller flygte fra faren. Det bliver alt for ofte aktiveret i kraft af vores travle, stressede, vestlige livsstil.

Derimod fungerer det parasympatiske nervesystem som kroppens genopbygningssystem. Det finder ud af hvad der mangler i kroppen, og hvad der skal genopbygges og heles op. Når vi ingenting laver og er afslappet, dominerer det parasympatiske nervesystem, og også når vi mediterer, og under afspænding, healing og behandling med energitilførsel.